Fejlsøgning
Enkelte telefonindstillinger som f.eks. skærmtimeout, automatisk besvarelse af opkald med håndfrit sæt og strømstyring kan ikke ændres ved brug af programmet. Kontroller betjeningsvejledningen til din telefon vedr. ændring af disse indstillinger.
(Garmin Mobile 20-brugere) Hvis din telefon ikke er i stand til at etablere en håndfri forbindelse til din enhed, kan du prøve at lukke programmet, før du udfører en engangsparring med din telefons Bluetooth-grænseflade.
(Garmin Mobile 20-brugere) Når du tilføjer Garmin Mobile 20 som en enhed, du har tillid til, skal du muligvis tilføje den som en håndfri enhed og ikke et bilsæt.
(Garmin Mobile 20-brugere) Når du benytter en håndfri forbindelse, skal du muligvis justere din telefons lydstyrke for at maksimere lydoutputtet i din Garmin Mobile 20.
Gør følgende, hvis GPS-enheden ikke kan oprette satellitforbindelse:
- Kontroller, at GPS-enhedens antenne er tændt og forbundet til din telefon.
- Kontroller, at GPS-enhedens antenne er fri for forhindringer. Du skal befinde dig udendørs eller i et køretøj og have frit udsyn til himlen. Solidt materiale (undtagen utonet glas), bygninger og tæt bevoksning kan blokere satellitsignaler.
- Kontroller, at GPS-enheden har tilstrækkelig tid til at blive initialiseret. Når GPS-enheden tændes for første gang, bruger den nogle få minutter på at initialisere.
- Hvis du har rejst mere end 600 miles med GPS-modtageren slukket, skal du angive din lokation på kortet.
- Sluk din GPS-antenne og din telefon, og tænd dem igen.